Overflytningspotentiale fra bil til grønne transportformer

Undersøgelse af overflytningspotentiale for at erstatte bilture med kombinationsrejser i form af cykel og tog i Hovedstadsområdet.

Københavns Kommune arbejder målrettet på at fremme grønne og pladseffektive transportformer. Kommunen har et politisk mål om fordelingen af den kørende trafik i København. Mindst 1/3 på cykel, 1/3 med kollektiv trafik og 1/3 med bil inden 2025. En måde at opnå målsætningerne er at forbedre muligheden for kombinationsrejser med cykel og tog.

Københavns kommune ønsker for det første at få belyst det mulige potentiale i at overflytte bilture til kombinationsrejser i hovedstadsområdet og for det andet at få belyst, hvilke typer tiltag, der bedst kan bidrage til en sådan udvikling ved bl.a. at se på eksempler og data fra Holland.

Undersøgelsen skulle i første omgang være en del af vidensgrundlaget for Københavns Kommunes prioritetsplan for cykelparkering 2018-2025. Derudover er det forhåbningen, at undersøgelsen skal danne grundlag for et styrket samarbejde mellem kommuner, trafikselskaber og øvrige parter med interesse i trafikale forhold i det regionale netværk Greater Copenhagen på tværs af Øresund.

Trafikmodelberegninger
Artelia har beregnet det maksimale overflytningspotentiale primært baseret på data fra Transportvaneundersøgelsen og vha. trafikmodelberegninger med OTM (Ørestadstrafikmodellen). I beregningerne af det maksimalt realistiske potentiale for flere cykel- og togkombinerede rejser er der benyttet flere forskellige tilgange, som kan belyse, hvor mange nye togrejser, der kan forventes som følge af de forbedrede cykelparkeringsforhold ved stationerne og tilsvarende, hvor mange færre bilture, der kan forventes.

Gennem trafikmodelberegninger og udnyttelse af hollandske erfaringer med konkrete forbedringer i cykelparkeringsforholdene blev det påvist, at der både sker et skift i transportfordelingen for den samlede rejse, men også at der kommer flere kollektive ture.

Stigningen i tilslutningsture på cykel vil bestå i en kombination af nye togture og eksisterende togture, hvor cyklen erstatter en anden transportform til stationen som følge af forbedrede forhold for cyklister.

Bygherre Københavns Kommune
Arkitekter Gehl
Ydelser Strategisk planlægning, trafikale analyser samt cykel- og kollektiv trafik
Verdensmål Kombinationsrejser, øget sundhed og nedbringe CO2-udledningen ved at overfl ytte fra bil til cykel.
Verdensmål Kombinationsrejser, øget sundhed og nedbringe CO2-udledningen ved at overfl ytte fra bil til cykel.