Kunsten at lægge skinnerne mens toget kørerLena Heldgaard Pind Jensen2021-09-13T08:54:29+02:00 Kunsten at lægge skinnerne mens toget kørerAmagerværkets blok 4 er blevet til ved parallelprojektering, hvor man designer og bygger, før man kender anlæggets endelige udformning. En svær disciplin, hvor ændringsstyring og 3D spiller en kolossal rolle. Den 26. oktober 2020 blev Amagerværkets nye biomasseblok, AMV4, officielt indviet. Det er et af danmarkshistoriens største energi-projekter og årsagen til, at kullene nu er helt ude af hovedstadens varmeproduktion. Ved tilblivelsen af et dybt kompliceret energianlæg i denne størrelses-orden er parallelprojektering en nødvendighed. Det vil sige, at man groft sagt lægger skinnerne, mens toget kører. Design og udførsel af byggeriet blev sat i gang, før procesanlægget blev ordret, og det er der flere gode grunde til, påpeger vores projekteringsleder, Sten Willer Christensen: Hvis man skal vente med at projektere og bygge, før man har det endelige layout, så har man mistet rigtig lang tid, og bygningen skal jo i sagens natur være der, før man kan installere maskinanlægget. Derfor er det født med en unaturlig rækkefølge. På de år det tager at bygge anlægget op fra grunden, har teknologien også udviklet sig, så miljøbelastningen er mindre og energibesparelsen større. Det er den anden store årsag til, man ikke kan vælge anlæg fra start af. Sten Willer ChristensenProjektchefEnergi Flere scenarier i spil Sten tilføjer, at driftstabet ville være enormt på dagsbasis, hvormed et år sparet i byggetid gør en mærkbar forskel. Det har således betalt sig at operere med forskellige scenarier og løbende snævre sig ind til, hvordan det endelige projekt ser ud. Man har nogenlunde vidst, hvor elementer som kedelen og røggasrensningsanlægget skulle stå. Men de projekterende ingeniører kendte ikke de specifikke detaljer i forhold til højde og bredde, hvilke forbindelser og ventilation der kræves, hvor stor en belastning maskinerne har og andre aspekter med stor betydning for ingeniørdesignet. Da valg af maskinanlægget lå fast, skulle det ydermere detailprojekteres. Det her er verdens største biomasseanlæg, så maskiner af denne kaliber er jo heller ikke noget, leverandøren har på lager. De skal tilpasses, og der er ændringer undervejs, når man kan se muligheder for optimeringer. Derfor har vi løbende skræddersyet bygningerne til et hardcore og dybt kompliceret maskinanlæg. Ved tilblivelsen af Amagerværkets blok 4 har Artelia været ingeniør på samtlige bygge- og anlægsarbejder, leveret arbejdsmiljøkoordinering og stået for byggeledelsen. Bygherre HOFOR Arkitekt Gottlieb Paludan Architects Ændringsstyring i 3D Som man nok kan forestille sig, har denne proces krævet et kæmpe overblik. Eftersom designet har snævret sig ind over tid, har holdet bag haft en informationstung tidsplan med milepæle for de niveauer af projekt data, som leverandørerne skulle levere. Men udover en plan for det stigende detaljeniveau har ændringsstyring været en vigtig disciplin. Sten har selvfølgelig trukket på sin mangeårige projektledererfaring fra andre store energianlæg såsom Amager Bakke, men digitale værktøjer gjorde også en stor forskel. 3D er nøglen til det. Eftersom der hele tiden sker ændringer, er man nødt til at se konsekvenserne. Når en kanal flyttes eller en beholder bliver større, er man nødt til at se på, hvad det flytter af søjler og galle-rier med mere. Anlæggene skal jo også kunne serviceres. Himmeltrappen op til taget. På vejen op kan man kigge ind til energiproduktionen. I den forbindelse har Artelia stået for at lave en aggregate-model, hvor alle leverandørens modeller er samlet, så man kunne lave space management og tjekke for kollisioner. Idriftsættelse I den allersidste fase har Artelia haft commissioning-specialister fast på pladsen. I og med designet ikke var låst på forhånd, har funktionsafprøvning, programmering og praktisk idriftsætning fundet sted i takt med, at anlæggene blev færdigmonteret. Som ingeniør på bygningsarbejderne har Artelia specifikt haft ansvar for et væld af installationer, der fungerer som støttesystemer til procesanlægget. Det gælder eksempelvis ventilationsanlæg, køleanlæg og anlæg til håndtering af processpildevand.
